fredag den 29. august 2008

Ombygningsbilleder uge 35

Endnu en uge, endnu en opdatering. Specielt i nord-enden er der synlige fremskridt i denne uge. Væggene til stueetagen af adm. bygningen er kommet op, og taget er ligeledes kommet på, så næste uge står den på udstøbning af taget, så man er klar til næste etage. Facaden ind mod tribunen ses på nedenstående billede. Billedet viser også de nye diode-bander, der er blevet monteret på langsiden og halvdelen af målsiderne.

Diodebanderne er spritnye, og de vil være i test-drift indtil kampen på søndag, hvorefter evt. defekte dele kan udskiftes.

På overbliksbilledet over nordenden ser man tydeligt hvor stor ankomstbygningen bliver. Desuden bliver der ret højt til loftet i stueetagen, som det kan anes på et af de senere billeder. Man er godt i gang med støbningen af fundamenter og jordarbejde generelt i nordenden.

Et nærmere kig på hjørnet mod Gl. Vardevej, hvor det ses at fundamenterne til tribuneelementerne er støbt, og man er ved at støbe stribefundamenter hvor vægelementerne senere skal placeres. Bemærk de 3 forstøbte fundamenter, der senere placeres nede foran.
Ved ankomstbygningen støbes det sidste fundament, hvor der ikke skal være kælder under. På billedet anes området, der fremover bliver hovedindgang. Man kan også ane elevatorskakten i ankomstbygningen. Hele ankomstbygningen skal efter planen stå klar til at administrationen kan flytte derover en gang i løbet af november måned.
Den gamle tribune... Der er ikke sket meget, men det kommer der til inden længe. I løbet af oktober måned er det planen at nedrivningen af det gamle tag påbegyndes...
Et kig fra Gl. Vardevej mod den nye administrationsbygning. De åbne partier bliver vindues- og dørpartier med adgang fra forpladsen til fanshop og sportsbar.
Sydtribunen, der efter planen skal stå klar til AGF kampen den 5/10. Her er fremskridtet ikke helt så synligt, men der arbejdes på sagerne. Der arbejdes i øjeblikket på facaden, taget, toiletterne, osv, og om et par uger begynder montagen af sæder så.
Krumningen af tribunen mod Gl. Vardevej er tydelig, og giver en rigtig lækker effekt...
Der er monteret bjælker til gangvejene ved de øvre toiletter.
Og de første elementer er sat i glasfacaden.
Som altid mange flere billeder, og mange flere detaljer på: http://picasaweb.google.com/KguldEfB/OmbygningsbillederUge35BlueWaterArena

lørdag den 23. august 2008

Ombygningsbilleder uge 34

Endnu en weekend-update, og endnu en gang er der sket ting og sager siden sidst. I Nordenden fortsætter jordarbejdet med opfyldning omkring kælderen, der også bliver isoleret. Støbningen af fundamenterne til tribunerne skrider også fremad - man starter i nordøstsvinget, og hjemme-svinget (nordvest) ser ud til at blive sidste skridt.
Dækket over kælderen er monteret, og der er støbt ud rundt om elementerne, så man er klar til at montere væggene til næste etage.
Et overblik over nordenden - man ser arbejdsgangen ved støbningen af fundamenter. Et sted er der lagt et renselag - det næste sted er man ved at forberede forskalling og armering, og endeligt er der et fundament, hvor man venter på at den sidst støbte del er hærdet.
Fundamenterne i hjørnet. her skal fyldes op, og stribefundamenterne til skillevæggene skal støbes - derefter er man klar til elementmontage.
Og elementmontagen kan gå rigtigt stærkt - det er sydenden et eksempel på. Her har man på 14 dage monteret næsten alle de resterende elementer. Først lige et kig fra udskiftningsboksen op på det kommende udebane-sving.
Mon ikke der kommer en lidt anden trappe op her inden tribunen tages i brug?
I et enkelt afsnit har man stadig det her midlertidige rækværk:
Alle tribuneelementer er nu monteret i sydenden, ligesom store dele af stålkonstruktionen er monteret. Hjørnet påbegyndes først senere.
Et kig ind på tribunen udefra. Som det ses, så mangler blot betonelementerne i facaden.
Hvis man kigger godt efter på dette billede, så ser man at man er begyndt at montere skinner til glaspanelerne i facaden.
Masser af billeder på:

fredag den 15. august 2008

Ombygningsbilleder uge 33, ver. 2

Så er der for alvor kommet gang i arbejdet på stadion. Nedenfor følger et par billeder, der viser hvad der blandt andet er sket i denne uge. I store træk har der været gang i følgende på byggepladsen:

  • Montage af betonelementer i sydenden, alle nedre elementer er monteret mens skillevægge og søjler er monteret til øvre afsnit
  • Montage af stålskelet i sydenden
  • Belægningsarbejde i sydenden
  • Installations- og vådrums udførsel i sydenden
  • Montage af dæk over kælder i nordenden
  • opfyldning rundt om kældervæg
  • Støbning af fundamenter til nordtribunen

Herunder ses de (på byggepladsen) præfabrikerede fundamentsblokke, der placeres forrest på det nedre afsnit.


Der er placeret isolering mellem kældervæg og jorden, samt begyndt opfyldning og komprimering omkring kældervæggene.
Ventilationsaggregaterne står klar i kælderen
Hullet til spabadet er klar:
Og det er spabadet også: (bemærk at spabad og lignende er blevet løftet ned i kælderen inden låget er kommet på, for ellers kan de ikke komme derned)
Et overblik over nordenden med kælderen og de allerede støbte fundamenter:

I sydenden er der kommet klinker op på nogen af toiletterne. Hullerne antager jeg er til spejle.
Flisebelægningen er lagt på næsten halvdelen af sydtribunen:
- og det nedre afsnit er monteret på hele sydtribunen:
Ståldelene på ydersiden er ligeledes monteret, da de bidrager til det samlede statiske system.


ugegalleriet på picasaweb er ligeledes opdateret med fredagsbilleder:
http://picasaweb.google.com/KguldEfB/OmbygningsbillederUge33BlueWaterArena

mandag den 11. august 2008

Ombygningsbilleder uge 33

Et par hurtige snapshots fra byggepladsen her mandag i uge 33.

Man er begyndt at fylde op omkring kældervæggene:
Nord-bygningen fra den gamle tribune:
Der forberedes forskalling til endnu en støbning.

I sydenden er montagen af de sidste elementer begyndt, så tribunen forhåbentligt kan stå klar til AGF kampen den 5/10. Som det ses på billedet er de første søjler blevet monteret i dag, og man er ligeledes klar til at montere elementerne på det nederste afsnit:





-der vil blive fyldt på derinde i løbet af ugen.

Ombygningsbilleder uge 32

Så er der igen nyt fra byggepladsen, og hvor de sidste par opdateringer måske har været en smule tynde grundet sommerferien, så er der nu igen ved at komme noget kød på sagerne. Vi starter i nordende, hvor arbejdet med administrationsbygningen skrider planmæssigt frem. Ydervæggene var støbt på sidste opdatering, og man har nu fået placeret indervæggene (som er forstøbte elementer). På billedet ses hvor mange rum, der rent faktisk bliver skabt i kælderen. Prøv selv at finde EfB spillernes omklædningsrum...
Her ses 2 af de bærende vægge ud mod banen, hvor den fremtidige spillertunnel bliver. Hvis man kigger godt efter på væggene kan man se hvor søjlerne til tribunerne skal stå.
I kælderen etableres der et spa-lignende arrangement til EfB-spillerne. Den ryger i det hul, der kan ses på nedenstående billede. Så snart spa-badet er løftet på plads, så monteres/støbes det næste dæk, og kælderen lukkes. Efter planen skal hele denne bygning stå klar i løbet af efteråret, så EfB's administration kan flytte fra de nuværende lokaler til de nye så hurtigt som muligt, således at om- og tilbygningen til de eksisterende lounges kan påbegyndes.
I den modsatte ende gør man klar til at støbe ud omkring de præfabrikerede elementer på det allerøverste niveau af tribunen.
Som det ses på dette billede fra fredag den 8/8, så ser der ikke umiddelbart ud til at være sket så meget...
Men kigger man nærmere efter under tribunen, så er der sket en smule. Den "gamle nye" port er blevet genbrugt til indgangen, og man er i gang med at lægge flisebelægningen under tribunen.
De første trappeopgange op på øvre tribune er blevet monteret, dog foreløbig uden gelænder.
Og man er begyndt at arbejde på det indvendige af toiletterne:

Endeligt har man renset op ved de allerede støbte fundamenter, så montagen af de sidste elementer på sydtribunen kan påbegyndes.
Lidt flere billeder fra uge 32 kan ses på:

http://picasaweb.google.com/KguldEfB/OmbygningsbillederUge32BlueWaterArena