lørdag den 31. januar 2009

Så kom der igen opdatering af stadionbloggen - denne gang med en god stak billeder på webalbummet ligeså.

På nordtribunen er man færdig med at montere elementerne til svinget, og man er i gang med at montere tagpladerne. Her et kig hen langs nordtribunen til nordvesthjørnet.
I ankomstbygningen er man begyndt at gøre klar til adgangskontrolsystemet. Billetten bliver kontrolleret når man går ind på tribuneområdet - bemærk udgravningerne til tælleapparater på nedenstående billede:
Så et kig bag om nordvestkurven i mellemrummet mellem stadionhal og stadion. Der er blevet monteret stålprofiler, så linien fra administrationsbygningen fortsætter hen til loungebygningen. Der etableres en gangbro på 1. sals niveau så personale kan passere fra kontorerne til loungebygningen uden at skulle ud i "offentlige" områder. Ved siden af liften ses en af udgangene fra tribunerne og til højre skimter man det, der fremover vil blive benævnt indgang A - placeret i hjørnet.

Et kig fra Tage Sørensen tribunen på nordtribunen. Der mangler fortsat at blive monteret stole, rælværk, osv, men man får en meget god fornemmelse af hvordan tribunen tager sig ud.
Endnu et oversigtsbillede af nordtribunen:
Den "gamle" loungebygning er blevet skrællet ned til de bærende konstruktioner, og man er begyndt på jordarbejdet til den nye loungebygninge. Billedet viser de nordligste fundamenter til loungebygningen.

Et kig ned mellem stadionhal og stadion. Her vil de glade fans komme gående ud fra kampen, når vi vinder mesterskabet i 2014 :-). Til venstre aner man indgangen til sportscafeen.
Et overbliksbillede fra Gl. Vardevej, der viser hvordan stadion tager sig ud fra vejen. Det færdige stadion bliver ikke meget anderledes - blot skal der monteres facadeelementer på dele af nordtribunen.
Den gamle lounge set bagfra. Radiatorer og gardiner er alt hvad der er tilbage i de gamle kontorer.
Den gamle lounge og svinget. bemærk at der allerede er sat af til fundamenter hele vejen langs vesttribunen.

Yderligere 90 billeder på:

fredag den 23. januar 2009

Ombygningsbilleder Uge 4

Endnu en arbejdsuge med fuld tryk på byggeriet nærmer sig sin afslutning, og her kommer således endnu en blog-update.

Det vigtigste først. Svinget mellem nord- og vesttribune, eller "nordkurven" er ved at blive færdiggjort. Man har monteret en stor del af bøde beton- og stålelementerne, og man får nu et glimrende indtryk af hvordan vores unikke hjemme-afsnit kommer til at tegne sig. Der bliver ståpladser i hele svinget, hen til farveskiftet i betonelementerne (midt mellem de to opgange). Der bliver ligeledes ståpladser på nedre afsnit - både i hjørnet og helt hen til den 2. række trapper (ved den lille røde entreprenørmaskine).


Den gamle vesttribune er helt væk, og det samme kan man næsten sige om loungen, der har mistet taget. Tilbage står nu kun gulvet af den forhenværende Carlsberg lounge samt lokalerne brugt til kontorer og presse i de to "ben".

Så smutter vi indenfor, først et kig ind i fancaféen med lækkert egetræsgulv og mørke farver på væggene:

Under nordtribunen resterer stadig lidt belægningsarbejde inden den kan tages i brug til forårspremieren:

Endnu et kig ind i sportscafeen - denne gang fra indgangen op mod baren. Døren til venstre forbinder cafeen med butikken.

Et kig på fordelingsgangen i kælderen:
Sportsshoppen er klar til indretning:
Hjemmeholdets omklædningsrum:

Spabad til de trætte spillere:

mandag den 12. januar 2009

Ombygningsbilleder uge 2

I første omgang ingen billeder på bloggen, men et par billeder billeder ligger på web-albummet: http://picasaweb.google.com/KguldEfB/OmbygningsbillederUge2# Blandt andet billeder af den nu fuldstændig nedrevne vesttribune, ombygningen af den gamle lounge, elementer i nordkurven og et par andre småting.

Arbejdet med at rive vesttribunen ned tog ikke mange dage, og man er nu i gang med at grave de gamle fundamenter op, så man kan påbegynde jordarbejdet til den nye vesttribune, der bliver en ren siddepladstribune.
Nedenfor ses snit og plan-skitser som de var fremlagt kommunen, da beslutningen skulle træffes. Der sker sandsynligvis ændringer til den endelige udformning.
Bemærk sigtlinierne, der skitserer udsynet fra forskellige pladser på tribunen. Som det fremgår af skitsen bliver forreste række hævet over baneniveau, så man undgår pladser med begrænset udsyn bag eksempelvis spillerbokse og lignende. Der bliver en separat opgang for pressefolket fra presseloungen til tribuneområdet. Presseloungen er en del af "den gamle" lounge, der i øjeblikket bliver ombygget.
Bilag 1 viser på skitseform hvor køreveje og adgangsramper til tribunen placeres. Det er værd at bemærke at man ligesom mod gl. Vardevej og for loungebygningen bibeholder den let buede form af langsidetribunen. Dette medvirker til at give en større følelse af samhørighed på tribunen, da man i højere grad fornemmer nabopublikummet i forhold til en retlinet tribune.